Sådan får du læst 8 bøger på din ferie

img_4811I kender det måske? Sommerferien er startet og det indebærer store ambitioner om at læse en masse gode bøger, men som dagene går og du bliver afbrudt igen og igen, er det svært “at komme ind” i bogen igen og få færdiggjort den store stak. Hver gang der liiiige er 3 minutter til at læse videre og du stikker næsen i bogen, finder du alligevel på noget andet at lave, fordi bogen stadig ikke har fanget dig. I sengen om aftenen prøver du igen, men du er simpelthen så træt efter at have ligget ved poolen hele dagen og lavet absolut ingen ting (ingen gang læst i bogen) og du kan ikke holde øjenene åbne. Det er også meget bedre at komme tidligt i seng, så du er frisk til næste dags gøremål (eller mangel på samme). Åhhh. Meeeen her er svaret!

Jeg har allerede på under en uge (i sommerhus med 3 børn, som KONSTANT afbryder) fået læst 8 gode bøger – den ene endda mere end én gang!! (WHAT?!?) Med den varmeste anbefaling kommer her en kort anmeldelse af bøgerne:

img_4799

1. Koko Koala har fødselsdag

Bogen handler om koalabjørnen Koko, der bor i et kæmpe træ langt ude i skoven. Handlingen er ret simpelt men alligvel spændende. Koko vågner tidligt på sin fødselsdag og der er INGEN gæster eller lykønskninger. Han bruger derfor dagen på at lede efter sine venner… om han finder dem og bliver fejret eller ej, vil jeg naturligvis ikke afsløre.

2. Jeg vil ha´en lillesøster

Bogen handler om en lille prinsesse, der skal være storesøster. Det går op for hende, at hendes forældre – kongen og dronningen – ikke kan bestemme, om det bliver en lillesøster eller en lillebror, men prinsessen vil KUN have en lillesøster. Den lille prinsesse har et fedt netværk og taler både med en læge, en admiral, en stuepige samt statsministeren, som alle fortæller om de gode ting ved en lillebror, men lige lidt hjælper det. Hvad hun ender med at blive storesøster til afslører jeg naturligvis ikke – men hun bliver glad 🙂

3. Musse og Bedstefar

Bogen handler om musse (som er en mus). Han er ked af, at han er lille og taler med sin bedstefar om det. Uden at gå i detaljer med deres samtale og de ting, de oplever, kan det afsløres, at bogen har en super fin morale om, at størrelse hverken er vigtigt eller afgørende for ens lykke, når man har en god familie og dejlige venner.img_4801

4. Pixitrolden på eventyr (illustreret af Peter Bay Alexandersen) – kan fås gratis i Bog & Ide

En actionpacked bog om Pixitrolden. Pixitrolden er opvokset i en skov langt væk fra alt byliv. Han drømmer om at rejse væk og opleve verden. Efter 7 dage og 7 nætters gåtur (i raskt tempo) tager han ind til byen og I kan sikkert levende forstille jer, hvor overvældende en oplevelse det er for ham. Bogen er flot illustreret og man lever sig virkligt ind i de eventyr, som Pixitrolden gennemlever.img_4802

5. Peter Pedal tager toget

Peter Pedal er en lille abe, som bor sammen med en mand med en gul hat. Peter Pedal har hjertet det rette sted, men er virkelig nysgerrig og uheldig, så han ender altid med at komme galt afsted på den ene eller den anden måde. Dette gælder også i denne bog, hvor han skal med toget. Heldigvis sker der ikke kun dårlige ting for Peter Pedal, som i denne bog ender med at blive dagens helt – hvordan afslører jeg dog ikke..

Bogen indgår i en serie af mange bøger, som man kan læse uafhængigt af hinanden – i vilkårlig rækkefølge.

6. Peter Pedal i zoologiskehave

Denne bog er i samme serie, som bogen ovenfor. I denne bog skal han dog ikke med tog, men i zoologisk have. I bogen følger man hans møde med en masse (andre) dyr samt de tanker der går igennem ham imens. Historien “peaker” da Peter Pedal bliver væk fra manden med den gule hat. I kan sikkert levende forestille jer, hvor vanskeligt det er at finde en lille abe i zoologisk have – SÅ spændende!img_4800

7. Rasmus Klump  – Skæg og havfruen

Rasmus Klump er en lille bjørn (ubestemt art), som er på havet med sine bedste venner, herunder Hr. Skæg. Hr. Skæg er en slags sæl og det fremgår underliget nok ikke af bogen, hvorfor han har det pudsige navn “skæg” (og NEJ, han har IKKE langt skæg, men nærmere en slags knurrehår). Navnet er dog ikke forstyrende for selve historien, når først man lige har affundet sig med, at det er lidt underligt. Bogen handler primært om en spændende dykkertur og deres utrolige møde med havfruer. Virkelig interessant, særligt hvis man er vild med at sejle og dykke!

Denne bog indgår også i en serie af mange bøger og jeg ærger mig allerede over, at jeg kun har den ene med.

8. Uden titel 

Den sidste bog jeg har fået tygget mig igennem de seneste dage, har ingen titel. Faktisk er der ikke et eneste ord i den, for det er en billedbog á la en coffee table book i rejsevenlig udgave. Den er fyldt med meget fine og virkelighedstro billeder af interessante dyr og et enkelt fly. Jeg fik bogen (GRATIS) på SAS’s flyvning fra København til Geneve (ved ikke om man kan få andre versioner på andre flyvninger, men det skal jeg helt klart finde ud af). Jeg har kigget på den igen og igen og er blevet SÅ inspireret HVER gang.

img_4803img_4804 img_4808 img_4806 img_4807 Jeg håber, I er ligeså inspirerede, som jeg er nu?

<3 – LAU

Ps. Hvis disse bøger ikke falder i din smag, har jeg lavet en liste med 50 andre bøger HER.

Jeg er ikke nok nøgen på Instagram

instagram-sjovGurls..

Det er sgu tid til lidt serious business. Er I klar? Jeg har nemlig tænkt lidt.

Nu har jeg snart været i det her blogger/Instagram/se-lige-mig game i et 2,5 års tid og det fik mig til at dvæle lidt over det her projekt jeg har kastet mig ud i. For situationen er egentlig den, at da jeg startede bloggen og min Instagram efter opfordring fra adskillige gode bekendte, tænkte jeg “okaaay altså – jeg er sgu da nok egentlig ret fed, sjov, unik og alt det der!”. Og det er ikke for at spille smart eller selvhøjtidelig eller noget (eller okay – måske lidt) – det er jeg egentlig lidt ligeglad med, for hør lige her…

Jeg synes jeg har ben i næsen, har benene solidt plantet på jorden, har pisse god humor (hø hø), forholdsvis god stil, er meget ærlig og ligetil og så elsker jeg alle mennesker jeg møder på min vej (stort set!) og er fuldstændig vanvittig god til at have med mennesker at gøre, fordi jeg ganske enkelt synes det er det fedeste i verden og ikke kan lade vær’. Og hvad fanden vil jeg så med det?

JO, det fik mig egentlig til at tænke over, at jeg efter at have været i gang med det her vanvittige projekt i hvad der føles som hundrede år – så har jeg (stadigvæk…) en forholdsvis lille blog – og jaja, fred være med det! Det skyldes nok mangel på kontinuerlige indlæg, flotte opstillede billeder, det rette lys, outfit og det lange flotte bølgede hår (som jeg jo for fanden aldrig får…!) MEN, men, men – til gengæld er jeg fuldstændig vanvittig aktiv på Instagram  og ligger alt muligt pis og papir op flere gange om dagen til glæde for jer (og mig selv selvfølgelig). Der er billeder af maaaaaad, outfiiiiits, kirsebærtræer (godt nok ikke fra Bispebjerg Kirkegård – but pretty close), træning, udlandsrejser, nye køb og jeg kunne blive ved. Alt det jeg tænker skal til for at have en meget fin og ‘likeable’ instagram profil, hvor man får lov at følge med i min hverdag – for folk eeeeelsker jo at snage. Det er det bedste I ved iiiing?

Men hvad fanden er det der går galt når jeg ikke engang har ramt 10K følgere endnu og alle mulige andre chicks, render rundt og har 1 milliard million følgere? Det er ikke fordi at jeg nødvendigvis måler succes på antal følgere, men det fik mig sgu lige til at tænke over hvad jeg skal have gang i for at få det tal op og nu bliver det sgu sjovt.

Jeg har nemlig analyseret mig frem til, at måden at få flere instagram følgere på kan foregå på 6 forskellige måder og de kommer HER – take it AWAY!

  1. JEG SKAL VÆRE TYND: Hvis jeg nu vejer under 50 kg, gerne vokser mig over 175 høj og kun ligger billeder op af mig selv, hvor man kan se hvor tynd jeg er – så vil jeg vædde med at der er garanteret et par tusind følgere mere.
  2.  JEG SKAL VÆRE RIG:  Hvis nu jeg pludselig bliver mega rig (tror jeg må begynde at spille lotto…) og kan købe alle Chanel butikker i verden og alt hvad de indeholder af tasker, solbriller, sneakers, espadrillos (eller hvad fanden de nu kalder de der overpriced sutsko), så tror jeg at jeg bliver den mest fulgte Instagram profil i kongeriget Danmark.
  3.  JEG SKAL VÆRE KENDT: Jeg troede at Laulaubaubau.dk ville gøre det for mig, men det lader ikke til at jeg har slået igennem endnu (but wait for it!) – men jeg arbejder på at lave en sang, lave mit eget tøjbrand, åbne en stor restaurant, tilmelde mig Paradise Hotel eller bare blive så høj og tynd, at jeg kan blive model eller DJ
  4.  JEG SKAL VÆRE NØGEN: Den her er sgu til at tage og føle på og det kunne jo komme an på en prøve. Hvem vil ikke gerne se Laus rosédunk i fuld firspring i et skønt trutmund-vrider-lidt-med-hoften-mens-jeg-svinger-med-håret-i-bikini-indenfor-foran-et-spejl-billede. Hold kæft et syn. 1000 flere følgere er hjemme her! Uden tvivl.
  5. JEG SKAL VÆRE PERFKETIONIST: Det går ikke at jeg kun bruger 5 minutter på at lave min morgenmad om morgenen og rent faktisk spiser den efter jeg har foreviget vidunderet. Jeg bliver nødt til at bruge mere tid på at skære bananerne og grapen i lige store skiver og betale overpris for økologiske blåbær, som jeg placerer nøjagtigt på skyren. Det dur heller ikke at jeg aldrig er på Atelier September (har aldrig været der) og spise avocado madder, men i stedet laver dem selv, hvorefter det bliver så grimt, at det ikke er et instagram moment værdigt. Kom nu ind i kampen Laaaaaaaau.
  6. Jeg skal både være tynd, rig, kendt, nøgen og perfektionistisk – på én gang. BINGO! Eller blive kærester med Christoffer, Remée eller en anden celeb – så kører det sgu!

Jeg tror jeg skal have mig en alvorssnak med mig selv om hvad den fremtidige taktik bliver – om det bliver at vinde i Lotto, sulte eller bare finde en kendt kæreste. Det er ikke godt at vide. Men nu har I da her et par tips og idéer, hvis I heller ikke kan sove om natten på grund af ren frustration over ikke at have lige så mange følgere som jeres nabo.

<3 – LAU

 

3 år gamle outfits

Jeg var lige en tur i gemmerne. I gemmerne fandt jeg disse billeder. Mig med lang hår og sjovt tøj. Billederne er kun 3 år gamle – det er vildt hvor meget er kan ske på 3 år .. Håret er længere (på nogen af billederne), kinderne tykkere og ekstrem store trøjer, bukser, sweaters osv 😉

image6img_6698image67 image65 image58image49 image42image12-e1435865945249 image11image4-e1435864197379 image3-e1435864345626 image

Rigtig god weekend røvhuller.

<3 – LAU

Jeg er træt: nu er det slut!!

Jeg har længe gået og vurderet oppe i mit lille hovede ( ej okay – i mit enorme hovede. Det største i min gymnasieklasse faktisk. I kid you not) hvordan jeg skulle formulere følgende og hvordan I og min omgangskreds ville tage i mod dét, som jeg skal til at skrive nu.

Sagen er den at jeg er mega dårlig til at fortælle om mine problemer og skrubler til de folk som jeg holder af. Nu vælger jeg så at gøre det via et blogindlæg. Det handler vel om at sprænge over hvor gærdet er lavest. I nogle henseender i hvert fald.

So here it goes:

  • Jeg er så træt af at jeg ikke har en Porsche
  • Jeg er så træt af at jeg ikke kan få flotte lange negle som alle kendisserne. Jeg ligner en der lige har været ude og grave min farmor op
  • Jeg er så træt af at fjernsynsremoten altid ligger udenfor rækkevidde og at jeg skal til at rejse mit korpus fra sofaen. Hvordan blev fjernsynet tændt til at starte med?
  • Jeg er så træt af at gå ned med skraldet. Kan man seriøst ikke betale sig fra det?
  • Jeg er så træt af at jeg gang på gang lader mine solbriller ligge derhjemme fordi vejret er dårligt når jeg kører på job OG at solen så skinner når jeg kører hjem fra job. WTF azzå? Jeg vil sgu da også se lidt sej ud i ny og næ.
  • Jeg er så træt af banke storetåen ind i væggen, bordet, dørkammen, toilettet, stolen and you name it.
  • Jeg er så træt af at jeg aldræg kam ranme keyboardet korrekkkkt på iPhonel og autocorrect retter til usammenhængende sætmninger!
  • Jeg er så træt af ordet BAE. STOP dig selv for pokker! BAE is so last NEVER!
  • Jeg er så træt af sure tæer. Coooome on. Kan jeg da ikke bare få 5 minutters fred mand.
  • Det her er jeg seriøst træt af … at lægge sokker sammen. Det er nok den beskæftigelse jeg kender der er aller mest spild af tid. Jeg har dog fundet en løsning på problemet. Når jeg bare smider alle sokkerne i en bunke på spisebordet derhjemme, bliver de bare helt automatisk lagt sammen. Hmm? Gad vide om det findes en sokkefe?
  • Jeg er så træt af at blive våd i rumpetten pga min lædersadel på cyklen. De tror jo seriøst jeg er kronisk sjatpisser inde på arbejdet.
  • Jeg er så træt af at alle mine grøntsager i køleskabet bliver slatne efter én dag. Jeg prøver virkelig at være sund – det er bare ikke særlig nice at sidde og gnave på en slatten gulerod vel?
  • Jeg er så træt af at styrte ind af døren og er ved at pisse I bukserne, mens jeg hiver buskerne ned om anklerne, får knap og nap åbnet bodyen, flyver ud på toilettet, får sat mig godt til rette og så er der ikke noget toiletpapir. Sååååårhh deeeet!

Ja gutter.. Og gutinder.. Jeg er sgu træt af mange ting. I kan bare kalde mig en sur gammel dame. Det er ække lettet at vare maj – damn you iPhone keyboard & autocorrect!!

😉 #firstworldproblems og det er herre meget for sjov..

<3 – LAU

 

Instagram babes: hvordan gør de?

Okay. Jeg synes faktisk det her er ret grænseoverskridende, det jeg skal til at vise.

Men jeg viser det sgu, da jeg synes det er sindsygt, hvad der kan lade sig gøre ift billederedigering. I torsdags var jeg nemlig i torsdagsklub med bloggerpigerne. Der kommer altid nogle ret interessante emner på bordet – da der er usandsynlig meget viden om meget og mange. Snakken gik på de her Instagram babes vi har i Danmark. De gør det skide godt og har sindssygt mange følgere, hovedsagligt – tror jeg – pga deres flotte kroppe. Men det viser sig, at disse piger er hajer indenfor billederedigering, hvilket naive jeg ikke kan se. Jeg gider ikke at nævne navne, men én af disse Instagram babes lægger åbenbart ikke mærke til hendes ankler når hun redigerer resten af kroppen. Der er INGEN ankler på nogen af billederne. De er måske 2 cm tykke. Det giver jo ingen mening?

En af de andre babes, har det med at redigere hendes lår ligeså tynde som hendes underben. Der er sgu da ingen mennesker der har så tynde ben, medmindre de ikke spiser.

Der findes mange programmer hvor man kan redigere sin krop til at være usansynligt mindre end den er i forvejen. Jeg er egentlig fløjtende ligeglad med om gør dette, men jeg synes det er hamrende interessant hvordan de gør og samtidig lade jer vide det også. Hvis jeg skal være helt ærlig har aldrig rigtig lade mig påvirke af de sociale medier – nærmere mere inspireret. Så frem ad rettet vil I få billeder af mig så tynd som et siv (just kidding) 😉

Nu til det grænseoverskridende. Dette er billede af mig og min krop før jeg begyndte at træne med Line (glæd jer til at se før/efter billeder fra træningsforløbet om 3 ugers tid). Jeg har redigeret det højre billede – mine skills er ikke så gode endnu, så lampen bagved er lige bøjet en smule. Men se lige engang..

img_9829

Det er sgu da for vildt man kan sidde og modellere sin krop som man lyster. Måske er det bare mig der er gammel.. Hahah.

Nu ved I hvorfor de alle sammen har hvepsetaljer og lår så tynde som siv. DET ER SNYD!

Psssst. Programmet jeg har bruget hedder Facetune som er en app. Deri er der en knap der hedder “reshape”. Sygt ing? 

Kærlig hilsen gammel Franz Lau <3

Older posts