Min sygdom: jeg er bange!!

img_3272-jpgJeg tænkte, at jeg lige ville tappe ind 6 dage efter jeg skrev DETTE blogindlæg. Siden da har jeg fået medicin. Noget der hedder Thiamazol 2care4 (5mg) og noget der hedder Propranolol (10mg – også kaldet betablokker). Det ene er mod forhøjet stofskifte det andet er mod tremor – min rysten og hjertebanken. Jeg kan ikke mærke en skid forskel 🙁

Jeg har en aftale med lægen torsdag i denne uge og en aftale med Riget tirsdag og torsdag i næste uge. Så der er fuld tryk på undersøgelserne, hvilket i og for sig er dejligt nok, trods min frygt for hospitaler. Jeg ved ikke hvad, det er men hver gang, jeg er på et hospital og det har noget med mig selv at gøre, så begynder jeg altid at græde. Først når alt er overstået vel og mærket. Måske det egentlig bare hedder lettelse?! Der er bare noget med hospitaler, noget rigtig creepy over dem. Især Riget. Jeg vidste, at jeg aldrig skulle have dyrket tv-serien “Riget”. SHIIIT hvor er den uhyggelig. Har I set den?

Jeg må desuden heller ikke træne, før mit stofskifte er stabiliseret, da det er for farligt for hjertet lige nu. Jeg kan risikere at få hjertesvigt hvis jeg presser mig selv for hårdt – hvilket jeg gjorde til boksning i sidste uge (inden jeg havde talt med lægen) hvor jeg pressede mig selv til det yderste. ALDRIG har jeg haft det så dårligt. Jeg var ved at kaste op på gulvet, jeg kunne ikke se ud af øjenene for de sorte prikker og mine ben var LIGE VED at skvatte sammen. Jeg blev nødt til at sætte mig ned resten af tiden. Jeg fik fortalt boksetræneren, at det var fordi jeg havde glemt at spise morgenmad. Hvilket jeg troede fuldt og fast på.

Jeg er totalt i chok over, at jeg ikke har lyttet mere til min krop. Jeg er virkelig overrasket over hvor naiv jeg har været og ærlig talt en lille smule bange for min egen dømmekraft. Hvordan kan jeg have gået rundt og troet alt var helt normalt? Hvordan kan jeg have troet jeg bare har været stresset? Hvordan kan jeg tro at jeg bare har glemt at spise morgenmad?

Jeg er i chok!!

Og så er jeg pisse bange for fremtiden. Jeg er pisse bange for hvad de fortæller mig på hospitalet i næste uge.

Der er så mange af jer der har skrevet en masse søde beskeder til mig. Jeg synes det er fantastisk at høre om jeres historier. Ikke fordi det er fantastiske historier (tværtimod), men fordi det er fantastisk hvad de sociale medier kan ift at dele disse ting og fordi jeres historier beroliger mig. Det er jo helt utroligt, hvor mange der render rundt med denne sygdom og lever et helt normalt liv ved hjælp af deres medicin. Men tænk at JEG skal tage medicin resten af mit liv for at have en normal hverdag?! Den havde jeg bare ikke set komme. Hvad med min træning? Min kost? Gå i byen? Partycig’s?

Hvad fanden skal der ske?

Ååhhh. Hvor vil jeg bare gerne have en afklaring NU!

img_3280Buskedragt fra Envii 450 kr HER

<3 – LAU

Jeg har for højt stofskifte

…Åbenbart.

img_3366

Jeg har gået i et halvt års tid og haft det en smule mærkeligt. Det hele startede ved årsskiftet, da jeg lagde min livsstil om ifm træningsforløbet med Line. Jeg begyndte at få rigtig meget uro i benene om natten (bare spørg Rob. Han har nærmest ikke sovet i et halvt år, fordi jeg karter rundt med benene hver nat), jeg sveder helt vildt, hjertebanken, mega høj puls og mine hænder og ben ryster helt vanvittigt.

Jeg har flere gange tænkt, at det nok bare var fordi at jeg lige skulle vænne mig til at spise mindre (1500 kalorier om dagen) eller fordi jeg bare drak for meget kaffe. Det er først her 5,5 måned efter min mor har lagt mærke til hvor meget mine hænder er begyndt at ryste og har givet mig ordre om at ringe til lægen.

Ærlig talt så hader jeg at gå til lægen. Jeg finder det på ingen måde brugbart. Jeg får altid ingenting at vide. Måske fordi mine læger altid er nogle gamle nisser, der burde have været på pension for minimum 20 år siden. Min “læge” ligger i byen (København) og består af mange læger i samme hus. Så jeg ved aldrig hvem jeg kommer ind til – kun at vekommende minimum er 100 år gammel. DERFOR har jeg ikke gået til lægen denne gang. Jeg var sikker på at lægen blot ville fortælle mig, at jeg havde stress. OG RIGTIGT NOK:

“Du har formodentlig stress”

Åhh gud hvor er det dog patetisk. Jeg sagde således til min læge INDEN han gik igang med at undersøge mig:

“Jeg er ikke kommet til dig tidligere, da jeg regnede med, at det ville gå væk af sig selv og fordi jeg tror du konstaterer at jeg har stress. Og det har jeg ikke”

Alligevel fik jeg den “diagnose”. Jeg fik dog lige en blodprøve på vej ud af døren og det hele tog lige akkurat 4 minutter. Jeg ringede efterfølgende til mor og brokkede mig og skældte. Ikke på hende. Men på lægen. Hun blev faktisk også rasende og derefter blev vi enige om, at det er opreklameret det der med at tage til lægen. Man får jo bare fortalt man har stress.

HELDIGVIS tog han den blodprøve. 4 dage senere blev jeg nemlig ringet op af en ny læge (det var i går) og han fortalte at jeg har et for højt stofskifte. Og hvad er så det spurgte jeg:

“Når kroppen danner eller der frigives for meget stofskiftehormon, får man for højt stofskifte. Ofte vil skjoldbruskkirtlen også være mere eller mindre forstørret, hvilket kaldes struma. Skjoldbruskkirtlen er en lille, sommerfugleformet kirtel, der sidder på forsiden af halsen”

Jeg forstod, hvad han sagde, men jeg forstod ikke hvorfor jeg havde fået det. Efter opkaldet i går, har jeg derfor læst og læst og læst på nettet om for højt stofskifte. Der er vist ikke rigtig en forklaring herpå – men det kan vist fixes med piller. Mange piller i meget laaaang tid. Så længe jeg får det bedre, så er jeg bare glad. Det er virkelig ikke rart at rende rundt med så mange lidelser. Se her hvilke symptomer man kan have ved for højt stofskifte:

  • Pludseligt vægttab, selv når din appetit og mængden og typen af mad, du spiser forbliver det samme
  • Hurtig hjerterytme – almindeligvis mere end 100 slag i minuttet – uregelmæssig hjerterytme eller et dunkende hjerte
  • Øget appetit
  • Nervøsitet, angst og irritabilitet
  • Dirren – som regel en fin rysten i dine hænder og fingre
  • Ændringer i menstruations mønstre
  • Øget følsomhed over for varme
  • Ændringer i tarm mønstre, især hyppigere afføring
  • Et udvidet skjoldbruskkirtlen, der kan fremstå som en hævelse
  • Træthed
  • Muskelsvaghed
  • Søvnbesvær
  • Tynd hud
  • Fint, skørt hår
  • Hårtab
  • Hukommelsesproblemer
  • Koncentrationsproblemer
  • Stress
  • Øjenproblemer, tørre, følsomme,udstående øjne
  • Tynde negle
  • Forvirring
  • Udmattelse
  • Let til tåre
  • Konstant sult
  • Kvalme/opkastninger
  • Indre uro
  • Hjerteflimmer
  • Rysten på hænderne
  • Muskelsmerter
  • Agressionsudbrud
  • Formindsket sexlyst
  • Rastløshed
  • Hurtig nedgang i blodsukkeret
  • Vand i kroppen
  • Influenza lignende tilstande
  • Dårlig hud
  • Voldsom tørst
  • Øget svedtendens
  • Øget vandladning

Jeg har 31 af disse symptomer. Så jeg glæder mig virkelig meget til at komme i gang med behandling. Jeg har en tid hos lægen i morgen og jeg håber,at de kan henvise mig til hospitalet i morgen. Hvis du sidder derude og kan nikke genkendende til mange af ovenstående symptomer, vil jeg råde dig til at få bestilt en tid til lægen asap.

<3 – LAU

 

Outfit: hoodie og blotterjakke

Jeg glæder mig virkelig til det bliver weekend. Jeg har så mange gode mennesker, der skal fejres. I morgen (fredag) står det på “kærlighedsfest” hos SUS og FREJA. De to piger er noget af det sødeste her på jorden og jeg kan på ingen må beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at fejre deres kærlighed til hinanden. Lørdag er det én af mine bedste veninders – LIVs – fødselsdag. Der står det på grill i haven, masser af rosé og forhåbentlig en ordentlig tur i byen. Jeg eeeelsker når mine veninder arrangerer aftener. Det er det bedste jeg ved. Det er ikke meget jeg kommer til at se Robs, da han har venner på besøg (de bor normalt i Dubai). MEN MEN MEN.. Søndag har vi en date. En vaskeægte Tradono- date. Han har nemlig lovet at være sammen med mig heeeele dagen på søndag. Jeg skal nemlig til Tradono loppe igen igen. Denne gang i vores baghave – Israels Plads. Lettere bliver det vist ikke – for mig 😉

Jeg har samlet en masse godter til jer, så sving forbi søndag på Israels Plads d. 11. juni kl. 10-16.

Fra nu af vil jeg bare putte mig i min lækre hoodie og vente på det bliver fredag 😉 img_32408e1cc2b1-83da-483c-b2b3-5c86b75329b5img_3239Hoodie 450 kr HER  // Frakke 950 kr HER

<3 – LAU

Røde striber og en dårlig nyhed

Vi kan starte med den dårlige nyhed. Og det er at Rob og jeg ikke kan købe den lejlighed jeg forklarede om HER. Jeg har været såååå ked af det både i går og i dag, da jeg ligesom havde set hele vores fremtid for mig i den skide lejlighed. Jeg er også en idiot, at jeg begynder at gå og drømme så meget, uden at have kigget regnskaberne igennem. Vi kunne godt have købt lejligheden, men ville ikke have råd til salt på ægget og alle ved godt at æg ikke smager godt uden salt. Jeg har sgu grædt! Sådan hulket fordi at det virkede så perfekt. Men jeg er NÆSTEN videre allerede og er allerede begyndt at lede videre. Selvom der ikke er nogle lejligheder på markedet, der lever op til “vores”. Pis os’. Så hvis I hører om noget nice – hit me gurls.

TILGENGÆLD har jeg fået mig en rigtig flot stribet bluse, som jeg er meget glad for. Ikke helt så glad som jeg var for lejligheden. Men det er de små ting der tæller ing? 9566108a-f248-48fc-a6ed-d8855495c5fb 74dba81a-7b35-4a1f-a12d-0b1c0df37dc1 90a260af-e2be-459f-9c57-4ea45a8757dcMin trøje kan købes HER // Sandalerne er fra zara og kan ikke købes længere 

Derudover har jeg fundet en masse seje ting til jer med røde striber. Jeg er virkelig vild med striber – især om sommeren og så i rød. Flooooot: collagereklamelinks: 1 HER // 2 HER // 3 HER // 4 HER // 5 HER // 6 HER // 7 HER // 8 HER // 9 HER

<3 – LAU

Status på mit (løbe) liv

Nå d’damer..img_0646

SÅ kom dagen hvor jeg tager på ferie. Er I klar over hvor meget jeg har glædet mig til denne ferie? Den er simpelthen så tiltrængt at I slet ikke forstår det. Jeg synes at dagene flyver afsted og uden man når at se sig om er det igen en ny måned. Det kan godt stresse mig lidt – nok mest arbejdswise. Der er så meget man gerne vil nå, men det kommer bare ikke til at ske, fordi der er så mange ad hov ting der skal laves hele tiden. Åhh. Jeg tror alle ville have godt af en time eller ti mere i døgnet..

Og så tænker I nok.. Uhh hva.. Se lige mig have travlt. Men sådan er det altså. Punktum.

Derudover har jeg lige sendt en mail til adidas (jeg er ambassadør for adidas running). FORDI.. I ved jo nok jeg har mit eget lille løbehold onsdag morgen ik? Dette hold har jeg fået afsat de sidste 3 gange (også næste uge) fordi jeg simpelthen ikke finder glæde i at løbe pt. Derudover kan jeg heller ikke løbe. I morges prøvede jeg at løbe og kunne ingen gang løbe 1 kilometer. WHAT? wow hvor er det bare frustrerende, demotiverende og latterligt.

Jeg har ikke sagt noget nogen steder, da jeg synes det er pinligt og fordi jeg ikke har ville indrømme det over for mig selv.

Efter mit 12 ugers træningsforløb med Line – hvor der var ekstremt meget fokus på tung tung tung styrketræning – er det ligesom om at min krop  har sagt fra overfor løb. I og med at vægten er dalet og min kropsfedt er på det laveste, har min krop ikke kunne holde til løb. Jeg er helt nede i kulkælderen over det og har flere gange grædt på en (forsøgt) løbetur. Min passion for løb er fuldstændig forsvundet!! Jeg kan nærmest blive i helt dårligt humør over at vide jeg skal på en løbetur, fordi jeg ved at jeg ikke kan klare det. Efterhånden er ligeså meget psykisk som fysisk. ØV!!!

I går havde jeg aftalt at mødes med Joanna.  Joanna er også adidas runner. Desuden er hun personlig træner, skide hamrende sej til alt hvad der omhandler kost, en pisse god løber, en rigtig god veninde og bare en super sød pige. Vi tog en snak om løb og hvad løb gør for mig (eller gjorde for mig). De første ting jeg tænkte på ift mit tidligere løb var: frihed, afkobling, ro og glæde (nøj hvor savner disse følelser)

De 4 følelser har Joe lovet at hjælpe mig med at få tilbage i min bevidsthed. Jeg skruer derfor ned på styrketræning og gør hvad Joe siger jeg skal den næste stykke tid. Hun laver altså et program til mig, som jeg glæder mig til at få fingrene i. Hvis jeg må, kan jeg dele det med jer 🙂

JEG VIL KUNNE LØBE IGEN.

Jeg håber I vil følge med i mit mål om at blive en god løber igen.

<3 – LAU

Følg Joanna på hendes blog HER eller på hendes Instagram HER

img_0703

Older posts