Sushi, sejllads og seje Lasse

Hvorfor blev jeg ikke inviteret?

Jeg bor i København. I en lejlighed. Når man bor i lejlighed, skal (og kan) man ikke være følsom overfor lyd. Så er man i hvert fald fucked.

Jeg vil ikke mene, at der er ekstra lydt i vores lejlighed. Men desværre ligger vores soveværelse ud til Nørre Farimagsgade (som åbenbart er en skide hamrende trafikeret vej), så vi kan aldrig sove med vinduerne åbne – MED MINDRE vi vil vækkes hver 2. minut.

Jeg tror, Robs og jeg har været heldige med vores naboer. Vi hører dem sjældent. Eller jo det gør vi faktisk, men det essentielle er, at der sjældent er natteroderi i vores opgang  (bortset fra når vi selv holder noget selvfølgelig).

Som I alle andre opgange har beboerne nemlig deres egne vaner og livsstile – som jeg kender rigtig godt til efterhånden. Vi har i hvert fald nogle yderst fremtrædende personligheder i vores opgang. Jeg er ikke irriteret på dem eller lignende, det er bare sjovt hvor meget man kan følge med i deres liv, uden overhovedet at kende dem.

En anelse creepy faktisk.

Vi har fx en der konstant står og taler i mobiltelefon (eller headset på computeren. Han taler i hvert fald med nogen som ikke er i lejligheden). Han taler engelsk med dem – han er dansker – og så tales der meget om danske kvinder (han står med hele hovedet ude af hans franske altandør, så jeg kan høre alt). Andre gange spiller han så høj musik – om dagen – at hele huset står og hopper og sidst men ikke mindst har han vredesudbrud.

“FUUUUUUUUUCCCKKKKK” råber han også tit ud af døren. Sådan lidt brølende!

Så har vi en sangerinde. Hun er skide hamrende sød og dygtig til at synge.. Sjovt nok 😉 Jeg kan snart hendes øvesange udenad og den måde hun varmer stemmen op på: “LA, LA, LA, LA, LU, LU , LÅÅÅÅÅ”. En gang imellem tager jeg mig selv i at gå at synge lidt med. Christ mand!

Så har vi også en ældre herre.. Han er gammel sømand! Han var engang så træt af børnenes larm i gården at han – midt om natten – gik ned i gården og savede børnenes fodboldmål midt over. Ikke mere (fodbold)pis med dét! Han er sgu også gået ind i én af de andre beboers lejlighed (mens vedkommende sad på toilettet), fordi han ikke gad at høre på mere musik. Han havde taget en pizzapakke med, som han valgte at bruge som våben. Han slog nemlig den tissende lejlighedsejer i hovedet med bakken, da han så inderligt ønskede at musikken skulle slukkes.

MEN så i nat vågnede jeg klokken 05-ish. Jeg tror telefonmanden, sømanden og sangerinden havde været til samme fest eller også havde de måske været på bodega sammen. HOLD nu kæft hvor var der meget larm på trapperne. Det eneste jeg tænker her, hvorfor var jeg ikke inviteret?

Er jeg mon ikke underlig nok?

Besked fra i nat til Robs som er i sommerhus denne weekend:

image

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sushi, sejllads og seje Lasse