Har I hørt om den nye tasketrend?

Jeg blev akut indlagt i går

img_6352

I går blev jeg sgu akut indlagt på Herlev Hospital. Bom bom! Nu skal I høre hvad der skete..

Jeg har gået rundt med smerter i den ene side  –  i den venstre talje, inde under ribbenene-agtig – i cirka 2 ugers tid. Det er nok noget jeg har lært fra min mor, det der med at sige til mig selv, at det nok skal gå over. Det har jeg i hvert fald sagt mange gange de sidste par dage. I forgårs blev jeg simpelthen i tvivl, om jeg kunne være gravid og om det var dét der gjorde at jeg havde smerter og noget føltes anderledes indvendigt. Jeg tog en graviditetstest sammen med Fru Bevares (hun har ligesom været der og ville kunne berolige mig, såfremt det var dét der var skylden til balladen). Det skal lige siges, at jeg ikke prøver på at få børn – endnu. Det er der sgu ikke tid til pt.

Anyhow. Testen viste én streg. Altså negativ.

Igår var jeg ude og løbe med nogle tøser om morgenen og jeg bemærkede godt at smerterne var taget til. Hver gang jeg tog et skridt, var det ligesom, om at der blev jaget en meget tyk nål op igennem den venstre side. Igen tænkte jeg: “Aargghh det går væk lige om lidt, jeg løber bare videre”. Løbeturen fik jeg overstået og jeg kom ind på kontoret efter jeg havde været i bad osv. Da jeg ankom til kontoret, kunne jeg mærke at der var et eller andet helt galt. Jeg satte mig og prøvede at bide smerten i mig.. Efter noget tid måtte jeg opgive og sige til min kollegaer at jeg havde det underligt. Smerten var så ekstrem at jeg var ved at besvime.

Det opfattede min kollega Rikke rimelig hurtigt. Så hun bad mig om at få hovedet ned mellem benene og hentede derefter en banan til mig. Jeg troede det var sukkermangel eller et eller andet der gjorde at jeg fik det så dårligt lige pludselig. Typen der bare ikke vil indse, at der muligvis er noget galt. Efter indtagen af bananer og clementiner LIGGENDE på gulvet på kontoret, forsvandt smerten sjovt nok IKKE. Jeg gav op og ringede til lægen. Jeg fik heldigvis en akut tid.

En time efter sad jeg hos lægen. Jeg blev tjekket i hovede og røv – bogstavelig talt. Efter halvanden times tid, fandt han ud af at jeg havde blod i mit urin. Jeg tænkte: “FEDT – nu har vi fundet ud af dét, så kan jeg komme tilbage på arbejde”. Men nææh nej. Han valgte at akut indlægge mig på Herlev hopsital. Jeg skulle åbenbart scannes.

Jeg smuttede derfor afsted til hospitalet, for at høre om de kunne hjælpe mig. Jeg havde ret forudindtagede holdninger til hele det her Hospitalsshow, da man ikke hører andet end dårlige historier om selvsamme. Så jeg forventede faktisk at bruge minimum et helt døgn på scanneriet. Da jeg ankom, blev jeg ret hurtigt kaldt ind. Gæt hvad de skulle? ..

.. Undersøge mig i hovede og røv (bogstavelig talt) én til gang. Great.

Da det var overstået, fik jeg lov at vente i 10 minutter. Så kom lægen. Han gennemgik alle min prøver og de fandt rigtigt nok blod i mit urin. Han mente en scanning ville være den bedste metode, at finde ud af hvad der var galt med mig. Han var virkelig sød (og pæn) og dygtig til at kommunikere med mig, så jeg forstod det. Man (læs: jeg) er lidt bange for hospitaler, så man (læs: jeg) glemmer lidt at høre 100% efter hvad de siger, i frygt for at der skal ske alt muligt underligt.

15 minutter senere, var jeg på vej til scanning. Jeg kom op til en sød pige og en sød mand der kort fortalte mig hvad der kom til at ske. Så jeg var slet ikke nervøs, da jeg lagde mig på den der lille båre.

20 minutter senere sad jeg sammen med ham den søde læge, der fortale mig at der ingenting var at se på scanningen (heller ikke en baby – pheew). Derfor havde han meget sært ved at komme med en konkret grund til mine smerter. Hans bedste bud var, at jeg HAVDE HAFT nyresten, der var passeret samme dag. Når nyrestenen passerer, forsvinder smerterne med det samme, hvilket de gjorde i løbet af eftermiddagen (jeg tissede jo konstant, med alle de urinprøver jeg skulle levere). Sååå det må være konstateringen på mine smerter.

Jeg er faktisk ret glad for at have været dette igennem. Jeg har fået et helt nyt syn på hospitalsverdenen. Et rigtigt positivt syn. De var hammer professionelle og alt gik rigtig tjept. Jeg blev virkelig taget seriøst og det er jeg glad for at vide at man gør, til en anden god gang med nyresten eller det der er værre 😉

Såå det var bare lige dét jeg ville sige.

Rigtig god aften.

<3- LAU

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har I hørt om den nye tasketrend?