Ferietips: sommer eller sensommer?

Jeg har for højt stofskifte

…Åbenbart.

img_3366

Jeg har gået i et halvt års tid og haft det en smule mærkeligt. Det hele startede ved årsskiftet, da jeg lagde min livsstil om ifm træningsforløbet med Line. Jeg begyndte at få rigtig meget uro i benene om natten (bare spørg Rob. Han har nærmest ikke sovet i et halvt år, fordi jeg karter rundt med benene hver nat), jeg sveder helt vildt, hjertebanken, mega høj puls og mine hænder og ben ryster helt vanvittigt.

Jeg har flere gange tænkt, at det nok bare var fordi at jeg lige skulle vænne mig til at spise mindre (1500 kalorier om dagen) eller fordi jeg bare drak for meget kaffe. Det er først her 5,5 måned efter min mor har lagt mærke til hvor meget mine hænder er begyndt at ryste og har givet mig ordre om at ringe til lægen.

Ærlig talt så hader jeg at gå til lægen. Jeg finder det på ingen måde brugbart. Jeg får altid ingenting at vide. Måske fordi mine læger altid er nogle gamle nisser, der burde have været på pension for minimum 20 år siden. Min “læge” ligger i byen (København) og består af mange læger i samme hus. Så jeg ved aldrig hvem jeg kommer ind til – kun at vekommende minimum er 100 år gammel. DERFOR har jeg ikke gået til lægen denne gang. Jeg var sikker på at lægen blot ville fortælle mig, at jeg havde stress. OG RIGTIGT NOK:

“Du har formodentlig stress”

Åhh gud hvor er det dog patetisk. Jeg sagde således til min læge INDEN han gik igang med at undersøge mig:

“Jeg er ikke kommet til dig tidligere, da jeg regnede med, at det ville gå væk af sig selv og fordi jeg tror du konstaterer at jeg har stress. Og det har jeg ikke”

Alligevel fik jeg den “diagnose”. Jeg fik dog lige en blodprøve på vej ud af døren og det hele tog lige akkurat 4 minutter. Jeg ringede efterfølgende til mor og brokkede mig og skældte. Ikke på hende. Men på lægen. Hun blev faktisk også rasende og derefter blev vi enige om, at det er opreklameret det der med at tage til lægen. Man får jo bare fortalt man har stress.

HELDIGVIS tog han den blodprøve. 4 dage senere blev jeg nemlig ringet op af en ny læge (det var i går) og han fortalte at jeg har et for højt stofskifte. Og hvad er så det spurgte jeg:

“Når kroppen danner eller der frigives for meget stofskiftehormon, får man for højt stofskifte. Ofte vil skjoldbruskkirtlen også være mere eller mindre forstørret, hvilket kaldes struma. Skjoldbruskkirtlen er en lille, sommerfugleformet kirtel, der sidder på forsiden af halsen”

Jeg forstod, hvad han sagde, men jeg forstod ikke hvorfor jeg havde fået det. Efter opkaldet i går, har jeg derfor læst og læst og læst på nettet om for højt stofskifte. Der er vist ikke rigtig en forklaring herpå – men det kan vist fixes med piller. Mange piller i meget laaaang tid. Så længe jeg får det bedre, så er jeg bare glad. Det er virkelig ikke rart at rende rundt med så mange lidelser. Se her hvilke symptomer man kan have ved for højt stofskifte:

  • Pludseligt vægttab, selv når din appetit og mængden og typen af mad, du spiser forbliver det samme
  • Hurtig hjerterytme – almindeligvis mere end 100 slag i minuttet – uregelmæssig hjerterytme eller et dunkende hjerte
  • Øget appetit
  • Nervøsitet, angst og irritabilitet
  • Dirren – som regel en fin rysten i dine hænder og fingre
  • Ændringer i menstruations mønstre
  • Øget følsomhed over for varme
  • Ændringer i tarm mønstre, især hyppigere afføring
  • Et udvidet skjoldbruskkirtlen, der kan fremstå som en hævelse
  • Træthed
  • Muskelsvaghed
  • Søvnbesvær
  • Tynd hud
  • Fint, skørt hår
  • Hårtab
  • Hukommelsesproblemer
  • Koncentrationsproblemer
  • Stress
  • Øjenproblemer, tørre, følsomme,udstående øjne
  • Tynde negle
  • Forvirring
  • Udmattelse
  • Let til tåre
  • Konstant sult
  • Kvalme/opkastninger
  • Indre uro
  • Hjerteflimmer
  • Rysten på hænderne
  • Muskelsmerter
  • Agressionsudbrud
  • Formindsket sexlyst
  • Rastløshed
  • Hurtig nedgang i blodsukkeret
  • Vand i kroppen
  • Influenza lignende tilstande
  • Dårlig hud
  • Voldsom tørst
  • Øget svedtendens
  • Øget vandladning

Jeg har 31 af disse symptomer. Så jeg glæder mig virkelig meget til at komme i gang med behandling. Jeg har en tid hos lægen i morgen og jeg håber,at de kan henvise mig til hospitalet i morgen. Hvis du sidder derude og kan nikke genkendende til mange af ovenstående symptomer, vil jeg råde dig til at få bestilt en tid til lægen asap.

<3 – LAU

 

   

14 kommentarer

  • Charlotte

    Hej L
    Jeg gar lige fået konstanteret for højt stofskifte.. jeg har forsøgt i gennem 2 mdr at tabe mig, via sund kost ned i kalorier og træning, trods en sej kamp sker der intet på vægten. Jeg tror det er mit stofskifte der er ustabilt, jeg er i dag startet på medicin og håber det hjælper mig.
    Hvordan går det dig?
    Hilsen Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • NR

    Hej Laura,
    Det er virkelig som at læse om min egen situation for et år siden – tak fordi du deler det 🙂
    Sidste sommer var jeg på en aktiv sommerferie med min familie, og jeg kunne virkelig mærke noget var helt galt. Jeg svedte som en gris, pustede som en okse, sov længe som en teenager og rystede som en alkoholiker i afvænning. I sådan en situation starter mange nok med at kigge ned af sig selv, jeg gjorde ihvertfald, og tænkte at nu måtte jeg også snart komme ned i det træningscenter. Jeg kom hjem, tog til holdtræning i et fitnesscenter. Under opvarmningen troede jeg, at jeg skulle dø. Jeg fik hjertebanken, og mine hænder rystede så meget at jeg ikke kunne få vægtstangen op fra udgangspositionen. Jeg løb ud af salen, kastede op i døren og faldt om af udmattelse efter 5 minutters opvarmning. Træneren hjalp mig med at ringe til 1813, efter jeg havde nægtet at hun skulle ringe 112, for jeg var overbevist om, at jeg bare var i dårlig form. 1813 var lige så bekymret som træneren, og jeg blev kørt på hospitalet. På hospitalet lå jeg en nat til observation for en blodprop. Næste dag kunne de stryge den mistanke fra listen, også begyndte det: “er du gravid?”, “er du stresset?”. Jeg kunne se julelysene i øjnene på min svigerfamilie, da lægen besluttede sig for at tage en blodprøve, som kunne påvise om jeg var gravid. Det eneste jeg tænkte var; hvis man har det sådan her, når man er gravid, så er det ikke noget der nogensinde frivilligt vil blive aktuelt for mig!
    Blodprøven kom tilbage, jeg var lige så meget gravid som en mand på 95år, til gengæld havde jeg et tårnhøje stofskifte. Egentlig var jeg lykkelig for, at det bare var det. For efter en lang periode med et mærkeligt humør og en krop jeg ikke kunne genkende, så var det så dejligt, at der egentlig var noget reelt galt, som jeg ikke kunne have styret udenom.
    Jeg meldte mig ind i foreninger, grupper på Facebook og googlede som en vanvittig indtil jeg 3 måneder efter besluttede mig for at slukke for den kanal fuldstændig. Jeg begyndte, at synes jeg havde symptomer, som jeg slet ikke havde, og jeg var så nervøs for fremtiden, for jeg synes godt nok der var mange, som var meget begrænsede pga sygdommen. Det er sikkert kun en lille del, men af en eller anden grund kunne jeg kun fokusere på skrækscenarierne. Folk er så forskellige, og den der vidste mest om min sygdom var egentlig mig selv og min endokrinolog. Jeg har det virkelig godt her et år efter, jeg er stabil, godt medicineret og passer på mig selv. Der er mange i vores båd, og rigtig mange af os, lever heldigvis helt fint med sygdommen.
    Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med at finde ud af, hvad der fungerer godt for dig – det er jeg helt sikker på, at du nok hurtigt skal finde ud af, så du kan komme tilbage til den krop du kender bedst igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      Hej NN

      1000 1000 tak for din besked.

      WOW en historie. Det er jo for sindssygt hvad det gør ved kroppen. Jeg har altid troet det var godt at have højt stofskifte. Anede ikke der var noget der hed FOR HØJT stofskifte.

      Jeg er glad for at høre du at du har det godt igen. det har virkelig været noget af en mavepuster – både fordi jeg troede at jeg var sund og rask men også fordi jeg har læst så mange skrækhistorier.

      Endnu engang tak for din søde besked og fordi du har taget dig tid til at skrive den til mig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Kære Laulaubaubau!

    Jeg har haft min stofskiftesygdom siden tyverne, og jeg er nu i sidst i 40’erne.

    Jeg startede med, at have alt for højt stofskifte. Jeg fik Eltroxin indtil, sygdomme var stabil igen. Og så blev medicinen taget fra mig, da det var stabilt. Det er sket op til flere gange.

    Men det er forskelligt, hvordan lægerne vælger, at behandle dig. Og nogle skal opereres i skjoldbrusk kirtlen. Men det er også forskelligt fra person til person. Det kommer også an på, hvor højt dit stofskifte er og alder (graviditet) osv.

    Undersøgelser er som regel røngten af skjoldbruskkirtlen, EKG (hjerte) og blodprøver.

    Det er en ret kompleks sygdom. Det er ikke altid, at læge kan se i deres blodprøver, at du har problemer med stofskiftet. Derfor bliver man sendt til undersøgelser på hospitalet.

    Lægen skal følge dit stofskifte løbende via blodprøver. Ca. en gang om året.

    Mit stofskifte er gået over, og blevet for lavt nu. Nogle har det godt på den typiske medicin, og andre har det ikke så godt.

    Jeg har også altid trænet meget, holdtræning, løb, gåturer og andre former med motion. Det er vigtigt, at du ikke træner for meget og for lidt. Træn med balance, og mærk efter på din krop.

    Håber det kan hjælpe dig lidt….

    De kærligst hilsner
    en anden blogger

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda

      Hej Marianne,
      Hvis du har haft for højt stofskifte, har du sandsynligvis ikke fået eltroxin. Det ville i så fald blot være brænde på bålet 😉 Måske husker du forkert? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hej Laura – jeg står i samme situation og blev henvist til et skintigrafi af skjoldbruskkirtlen, jeg har fået foretaget og stadigvæk venter svar på.
    Stress kan give forhøjet stofskifte, og hvis du er heldig går det i balance af sig selv igen.
    Hvis du får foretaget et skintgrafi kan dit stofskifte blive undersøgt nærmere, hvilket giver lægen mulighed for, at vurdere hvor vidt det kræver medicin eller “blot” en livsstilsændring – jeg krydser fingrer for det sidste 🙂

    God dag og held og lykke med det hele <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      Hej Ida

      Lægen har heldigvis lige ringet tilbage. Jeg har fået medicin og afventer en indkaldelse fra hospitalet – hvad jeg skal have lavet og undersøgt dér ved jeg dog ikke endnu. Wow jeg glæder mig til at komme i gang nu.

      Rigtig god bedring til dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naja

    Kære Laura,
    Øv, sikke noget! Heldigvis er det en sygdom, som er relativt simpel at behandle, og langt de fleste oplever bedring med det samme, altså så snart storskiftet retter ind. Det er også en relativt hyppig sygdom, og langt de fleste tilfælde kan fint behandles af den praktiserende læge. Ønsker man fx at være gravid, er stofskiftehormonerne helt vanvittigt skæve (“værre” end det man normalt ser ved debut af et forhøjet stofskifte), er man så symptompræget, at det decideret er livsfarligt og kræver akut behandling, eller er sygdommen på anden vis i en grad, som bør følges særlig tæt, så kan man blive nødt til at blive fulgt lidt tættere på et hospital på en endokrinologisk afdeling. Alt dette bare for at “berolige” og sige, at det nok skal blive godt igen altsammen, og at det heldigvis er en tilstand, som man relativt nemt kan behandle med gode resultater! Selvom det selvfølgelig er et chok med sådan en besked.
    Held og lykke,
    Bedste hilsner en læge, som arbejder i endokrinologien

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      Hej Naja,

      Puuha hvor er jeg glad for din besked. Jeg har heldigvis taget mine første piller nu og afventer indkaldelse til hospitalet. Jeg håber jeg får så sød en læge som dig. Ved du hvad jeg skal igennem på hospitalet? Hvad skal de undersøge og hvordan? 🙂

      PFT <3
      Knus fra Laura

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Naja

      Hej igen Laura,
      Dejligt du kunne bruge mit svar 🙂 Oftest er det jo ofså uvisheden og de mange spørgsmål, som fylder en masse!
      Ja som nogle andre også skriver, så vil man typisk tage nogle flere blodprøver (afhængig af, hvilke din egen læge allerede taget), og så vil man formentlig lave en thyroidea-skintigrafi. Ved denne undersøgelse får man noget kontrast i blodet. Herefter tager man billeder af skjoldbruskkirtlen (thyroidea på lægesprog) og ser hvordan kontrasten fordeler sig i kirtlen. Dette mhp. bl.a. Om man har små knuder i kirtlen som er meget aktive, eller om man har områder (knuder), som slet ikke er aktive og dermed ikke optager kontaststof. Hos yngre kvinder er det hyppigste årsag dét som hedder hashimotos thyroidit, hvor man starter med et højt stofskifte, som senere udvikler sig til at få i retning af et lavt stofskifte. Har man denne form, har man forhøjede auto-antistoffer (=kroppen danner antistoffer mod egne celler, og oå dine blodprøver hedder de TPO, antiTPO el lignende, og de vil da være forhøjede). Her vil man som sagt typisk ende med et lavt stofskifte. Har man derimod et højt stofskifte af anden årsag kan man behandle med medicin, radioiod behandling eller operation. Alle disse er dog med risiko for, at man påvirker “for meget”, hvorfor mange ender med er lavt stofskifte. Summasummarum er det en hyppig tilstand, som man kender rigtig godt til, og som man ved meget om ift. behandling, prognose osv. Det er jo en kronisk sygdom (men absolut ikke livsfarlig medmindre man ignorerer alle signaler fra sin egen krop og ikke følger behandling) hos de fleste, så der bliver jo nok en del kontroller i fremtiden. Dog vigtigt at fremhæve, at så længe man er velbehandlet og følger sine kontroller, så lever man jo et fuldstændig normalt liv 🙂
      Held og lykke!
      Kh N

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej søde Laura. Jeg har forhøjet stofskifte kronisk og havde mig første “udbrud” tilbage i 12 års alderen. Jeg bliver medicineret og skal medicineres resten af livet. Har netop lige været meget syg grundet stofskiftet, som ofte kommer i voldsom ubalance grundet stress. Men når man er velmedicineret er det ligefrem tåleligt at leve med 😉 Hvis du er nysgerrig på at vide mere om din sygdom, så prik lige på skulderen. Der er et rigtig godt forum inde på Facebook, for alle os med stofskiftesygdomme. Det er en HEL ny verden 😅 Du får det bedre meget hurtigt, så snart du kommer på medicin. 😘 Kys Alex

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      Hej seje

      Vil du ikke fortælle mig hvad den gruppe hedder eller bare invitere mig? Shit jeg er overvældet over hvor meget denne sygdom overtager ens liv. Jeg har virkelig undertrykt den de sidste mange måneder (6-7 måneder) – men hvor har jeg dog haft det dårligt. Fy for satan. Jeg under ingengang min værste fjende at have det sådan, som jeg har.

      Dejligt at høre at det er til at leve med. Vi må være positive 🙂
      Kys fra Lau

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Kære laulau.
    Jeg lider af selvsamme sygdom. Fik det konstateret i 2013 og siden har det adskillelige gange sat en stopper for min måde at leve på med sygemeldinger og uudholdelig sult og udmattelse😞
    I november 2016 brød det ud igen for 5. Gang og
    2 uger efter stod jeg med en positiv graviditetstest i hånden. Sygdommen var betydet at jeg to måneder efter at være startet på mit nye arbejde har været sygemeldt og stadig er det. Heldigvis bliver jeg passet rigtig godt på af kompentente læger, der tager min sygdom alvorligt.
    Så kan kun håbe for dig, at du også bliver tilknyttet endokrinologisk ambulatorium på Rigshospitalet.
    Giv dig selv ro og vid at lige nu er du alt andet end dig selv. Det er ikke sjovt at ha en sygdom som ingen kan se og de færreste egentlig forstår!
    Rigtig god bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      Hej Helle

      Ej hvor lyder det bare som en forfærdelig periode du er kommet ind i (undtagen det med den positive graviditetstest). Jeg håber snart du kan se enden på det og kommer ovenpå igen. Det er simpelthen så sindssygt hvad den sygddom gør ved én. Jeg har aldrig været så knotten før. Jeg har bare tænkt at jeg ikke har været glad for mit liv, sådan som det er skruet sammen pt. Jeg har aldrig rystet så meget (mine ben dirrer konstant – det ligner jeg er ved at dø af skræk). Jeg har bare tænkt at jeg drak for meget kaffe eller trænede for hårdt. Jeg har aldrig haft så dårlig mave i så laaaang tid (ej undskyld – men det er jo også ét af symptomerne). Jeg har bare troet at det var den mad jeg spiste.

      Jeg håber virkelig også jeg kommer ind på riget. Det lyder som et rart sted. Eller.. Altså du ved hvad jeg mener 😉

      <3 – LAU

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferietips: sommer eller sensommer?