VLOG: Q&A

Jeg skal tabe 6-12 kilo i 2017

image2016 har bestemt ikke været et stille år ift træning. Jeg har deltaget i en masse forskellige løb (nogen mere hardcore end andre – som fx Tough Viking). Jeg har trænet minimum 3 gange om ugen (undtagen den ene måned jeg ikke trænede) og har virkelig prøvet at spise sundt. Men der sker ikke en skid med min krop, trods mit slid og slæb. Folk omkring mig siger at de godt kan se det – hvorfor kan jeg så ikke selv? Jeg vil sgu – helt ærligt – bare gerne prøve at være en tynd sild én gang i mit liv.

crossJeg tror – eller ved – at mit problem er (alt) for god mad og for meget alkohol. Det der sker er, når man (læs: jeg) er til middag, så spiser og drikker man til mavsen revner. Når du vågner dagen efter, er det eneste du kan tænke på en stor fed pizza med ekstra ost og ekstra dressing, chokolade, pomfritter med mayo og jeg kunne blive ved. Det værste af det hele er, at du garanteret også har spist natmad på vej hjem fra din brandert. Christ mand!

adJeg startede med at skrive øverst oppe at jeg har spist sundt i 2016. Ja .. I hverdagene.. Det er åbenbart ikke godt nok har jeg ladet mig fortælle. Det der sker når man drikker alkohol (hvilket er de tidspunkter, jeg ender med at spise usundt) skal kroppen FØRST forbrænde alt den alkohol du drikker, derefter skal den forbrænde det snaskemad du har spist.. Såå med den mængde alkohol jeg indtager, når jeg er ude, så forstår jeg sgu da godt, at kroppen aldrig når at forbrænde de pizzaslices og pølsehorn jeg kører ned på vej hjem i seng.

imageDerfor skal der ske noget i 2017.

BitteBitte og jeg har derfor valgt at starte sammen på et 12-ugers forløb med vores helt egen PT (personlig træner for de langsomme). Vores personlige træner hedder Line og har bloggen Lineslivstil (måske I allerede kender hende?). Vi havde et møde tirsdag aften, hvor vi skulle forventningsafstemme. Vi talte dårlige vaner igennem (de samme som jeg lige har gennemgået med dig), træningsvaner, forventninger, vægttab, kost, søvn osv.

Puuha. Der er meget man skal tage højde for når man gerne vil være en tynd Instagram sild 😉

unspecifiedJeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og jeg er faktisk slet ikke nervøs for at skulle holde mig til Lines planer. Line har nemlig sendt os et skriv om hendes koncept og kostplan – jeg er slet ikke så skræmt, som jeg havde regnet med, at jeg ville blive.

Vores mål er et forløb på 12 uger med træning minimum 4 gange (3 styrke og 1 løb #lausløbeklub). Vi er selvfølgelig mere end velkomne til at træne mere end det – hvilket jeg håber kommer til at ske. Derudover skal vi bruge hovedet, når vi skal spise. Planen er nemlig, at vi skal holde os inden for 1500-1600 KCAL/dagen. Så er det bare slut med pasta, pizza og rødvin du!

Line siger at vi kommer til at tabe et halvt til et helt kilo om ugen, hvis vi holder os til planen. Altså 6-12 kilo på 12 uger.Som jeg har forstået det, så kommer jeg ikke til at tabe de 6-12 kilo. Fedtet forsvinder og kroppen bliver bygget på en anden måde. YES! Mine baller skal sidde helt oppe i nakken 😉

FÅRK jeg håber bare at min krop reagerer som Line forudser.
imageDet værste af det hele er dog, at jeg skal have taget et før/efter billede i hudfarvet undertøj. Jeg LOVER at lægge det på bloggen – hvis jeg tør 😉

Shit hvor er det grænseoverskridende.

Jeg håber I har lyst til at følge med fra januar i mit og BitteBitte’s eventyr med Lineslivstil. imageHun er fandma sej hende Line og jeg glæder mig til at blive maks presset af hende.

Følg Line på Instagram HER, Bloggen HER, Facebook HER.

<3 – den tynde sild (om et par måneder)

   

14 kommentarer

  • Øhm… Er det mig der er helt fucked? Du ér da tynd! Hvis du ikke er tynd, hvad er du så?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      Tak for kommentaren 😉

      Som jeg skriver, skal kiloene bare rykkes rundt. Jeg skal tabe fedt og tage på i muskler. Jeg vil gerne være tonet. Jeg har nemlig ladet mig fortælle at stærk er det nye tynd 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er sej! Ellers må du sige til, hvis vi skal hjælpe dig fra LiviShape.dk – Danmarks nye slankekoncept 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amelia

    Hej Laura – super motiverende indlæg! Lige hvad jeg havde brug for ovenpå 5 nye kilo til sidebenene (der bestemt ikke er velkomme)… må jeg spørge, hvor høj du er? For at få en ide om højde kontra kalorier 🙂

    Glæder mig til at følge din fremgang (og min egen forhåbentlig). Du bliver skide lækker med en røv helt oppe i nakken!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      Hej Amelia,

      Jeg har først set din besked nu. SORRY!

      Jeg er 167-ish.. Lad mig endelig vide hvordan det kommer til at gå med dig og din røv 😉

      <3 – LAU

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Det lyder virkelig sejt! Jeg håber, at I bliver glade for det 🙂 Der er ingen tvivl om, at både du og BitteBitte til sammen er slankere og mere fitte end mig!

    Jeg har tidligere fået binyrebarkhormon som gjorde at jeg tog 10 kg på. Tabte en del igen, men da jeg så fik det helt godt, begyndte jeg bare at spise og “nyde” livet med lidt mere kage, også i hverdagene. Og nu ligger jeg på den højeste vægt jeg har gjort længe!!

    Min plan er at joine din løbeklub om onsdagen i det nye år (hvor jeg også starter specialeskrivning, så det vil være godt for mig!) og så håber, håber, håber jeg, at jeg kan komme ned i crossfit-centret to gange om ugen. Planen er, at det er lige meget, hvad jeg træner, jeg skal bare lette min tyngdekrafts-ramte popo og AFSTED!! Og så håber jeg at kunne gøre det til en livsstil og ikke en kur 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      Hej Julie

      Ej hvor jeg glæder mig til at møde dig i løbeklubben.. Så må du lige introducere dig selv 🙂

      Og mht til dine planer i det nye år – YOU CAN DO IT GULRFRIEND!!

      Det er altid svært at lave sine vaner om, men hvis man virkelig(!) ønsker at se fremskridt, så er der ikke rigtig nogen vej udenom.

      Jeg glæder mig til at se dig i januar og høre hvordan det går med dig 🙂

      Tak for din kommentar.

      Knus fra Lau

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hvor er du sød, TAK! Dukker man bare op onsdag den 4. januar? Jeg tænker, at det er ret koldt, men man kan måske lige ligge nogle ting (synes jeg du skrev noget om). Glæder mig til at være med og selvfølgelig at se dig – men har ikke løbet i 1,5 år, så jeg er rimelig ude af løbeform – men det ændrer vi lige på ik’ 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laura

      Jep – du dukke bare op.. Jeg smider lige et billede på Instagram dagen inden, så alle husker det.. Der skal jeg nok skrive lidt mere info 🙂 Men ja, du kan lægge dit tøj dernede mens vi løber. Det er jo en ægte lille løbeklub 🙂

      Hold øje med Instagram i d. 3. Januar 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Jeg er rimelig oldschool og har ikke instagram, så jeg håber du lige vil smide en lille reminder på bloggen, eller linke til instagram-opslaget fra bloggen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      Jeg laver også et blogindlæg så 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Åååhh, jeg synes ellers du er en af de allerflotteste bloggere – netop fordi du ikke er en megatynd instagramsild! 🙂 Men jeg glæder mig til at følge med! Måske får jeg selv brug for Lines hjælp om et halvt år, når jeg har født den baby jeg går og bygger på, og mine baller sidder nede på anklerne! 😉 God dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      Line.. Din søde lille én.. Jeg kommer jo aldrig til at være et lille nips, sådan er jeg bare ikke bygget (desværre)..

      Jeg synes du skal følge med i det nye år og se hvordan det går os – så kan du tage stilling til om Line er en træner for dig (det er jeg jo nu ret sikker på at hun er) 😉

      Knus fra Lau

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VLOG: Q&A