Min designertaske er blevet stjålet

Min sygdom: jeg er bange!!

img_3272-jpgJeg tænkte, at jeg lige ville tappe ind 6 dage efter jeg skrev DETTE blogindlæg. Siden da har jeg fået medicin. Noget der hedder Thiamazol 2care4 (5mg) og noget der hedder Propranolol (10mg – også kaldet betablokker). Det ene er mod forhøjet stofskifte det andet er mod tremor – min rysten og hjertebanken. Jeg kan ikke mærke en skid forskel 🙁

Jeg har en aftale med lægen torsdag i denne uge og en aftale med Riget tirsdag og torsdag i næste uge. Så der er fuld tryk på undersøgelserne, hvilket i og for sig er dejligt nok, trods min frygt for hospitaler. Jeg ved ikke hvad, det er men hver gang, jeg er på et hospital og det har noget med mig selv at gøre, så begynder jeg altid at græde. Først når alt er overstået vel og mærket. Måske det egentlig bare hedder lettelse?! Der er bare noget med hospitaler, noget rigtig creepy over dem. Især Riget. Jeg vidste, at jeg aldrig skulle have dyrket tv-serien “Riget”. SHIIIT hvor er den uhyggelig. Har I set den?

Jeg må desuden heller ikke træne, før mit stofskifte er stabiliseret, da det er for farligt for hjertet lige nu. Jeg kan risikere at få hjertesvigt hvis jeg presser mig selv for hårdt – hvilket jeg gjorde til boksning i sidste uge (inden jeg havde talt med lægen) hvor jeg pressede mig selv til det yderste. ALDRIG har jeg haft det så dårligt. Jeg var ved at kaste op på gulvet, jeg kunne ikke se ud af øjenene for de sorte prikker og mine ben var LIGE VED at skvatte sammen. Jeg blev nødt til at sætte mig ned resten af tiden. Jeg fik fortalt boksetræneren, at det var fordi jeg havde glemt at spise morgenmad. Hvilket jeg troede fuldt og fast på.

Jeg er totalt i chok over, at jeg ikke har lyttet mere til min krop. Jeg er virkelig overrasket over hvor naiv jeg har været og ærlig talt en lille smule bange for min egen dømmekraft. Hvordan kan jeg have gået rundt og troet alt var helt normalt? Hvordan kan jeg have troet jeg bare har været stresset? Hvordan kan jeg tro at jeg bare har glemt at spise morgenmad?

Jeg er i chok!!

Og så er jeg pisse bange for fremtiden. Jeg er pisse bange for hvad de fortæller mig på hospitalet i næste uge.

Der er så mange af jer der har skrevet en masse søde beskeder til mig. Jeg synes det er fantastisk at høre om jeres historier. Ikke fordi det er fantastiske historier (tværtimod), men fordi det er fantastisk hvad de sociale medier kan ift at dele disse ting og fordi jeres historier beroliger mig. Det er jo helt utroligt, hvor mange der render rundt med denne sygdom og lever et helt normalt liv ved hjælp af deres medicin. Men tænk at JEG skal tage medicin resten af mit liv for at have en normal hverdag?! Den havde jeg bare ikke set komme. Hvad med min træning? Min kost? Gå i byen? Partycig’s?

Hvad fanden skal der ske?

Ååhhh. Hvor vil jeg bare gerne have en afklaring NU!

img_3280Buskedragt fra Envii 450 kr HER

<3 – LAU

   

11 kommentarer

  • Julie

    Kære Lau,
    Melder mig lige på banen som en af dine trofaste følgere. Jeg har selv colitis (kronisk tarmsygdom) og tager rimelig stærk medicin dagligt. Jeg har været ret syg, men er så heldig, at jeg har ro i sygdommen nu, og kan leve helt normalt. Det sætter jeg sindssygt meget pris på!

    Når det er sagt, så forstår jeg virkelig godt dine tanker og bekymringer. Mit lille råd til dig er, at du ikke må være så hård ved dig selv. Som du selv nævner, så er det fantastisk, hvad de sociale medier kan. MEN én ting jeg har lært af at få colitis, det er, at man ikke skal tro alt for meget på alle de selvbestaltede sundhedsguru’er (Umahro inklusiv), der er at finde rundt omkring på nettet. Det er en jungle uden lige. Jeg forsøgte jeg ved ikke, hvor mange forskellige ting, for at undgå medicin, men uden held. Og gang på gang, er der mennesker, der påstår, at man “lige” kan helbrede sig selv engang – også for kroniske sygdomme ja, som ikke engang lægevidenskaben kan helbrede med medicin.

    Min pointe er – pas på dig selv, mærk efter i din krop (det skal nok komme) og spis sundt og varieret (som du helt sikkert allerede gør) og drik VIN med dine veninder (med mindre du får det dårligt af det) fordi du kan og fordi du er ung og i live.

    Det lød meget filosofisk lige pludselig – det var altså ikke meningen. Men jeg var indlagt i tre uger på et tidspunkt, hvor jeg nærmest kun ville have hospitalets havregrød lavet på vand, for der var jo gluten, laktose og sukker i meget andet. Jeg var total low på protein og så kom der en sygeplejerske med en proteindrik og sagde “den skal du drikke”, hvortil jeg svarede “men det kan jeg ikke, for der er jo laktose i” – Jeg troede seriøst jeg kunne “helbrede” mig selv med alt muligt heksekunst (har også været forbi bukkehornsfrø og brændnældethe – theen smager faktist godt og der er jern i 😉 ). Dertil svarede hun, at det jeg skulle arbejde med og acceptere var ikke kostændringer, men derimod erkende, at jeg havde fået en kronisk sygdom. Det gav mig en sindssyg ro og har gjort, at jeg ikke længere slår mig selv så meget i hovedet for at være til og leve et så normalt liv som muligt.

    Undskyld den lange smøre og rigtig god bedring og pøjpøj med næste hospitalsbesøg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      Hej Julie

      1000 1000 tak for din historie og for din måde at se tingene på. Det er satma dejligt at få vendt tingene på hovedet og høre det fra andre 🙂

      Kæmpe knus fra Lau

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Det er lidt pudsigt for Umahro holder noget om stofskifte i Hellerup på søndag.. ellers kan du også få konsultationer af ham. han er rigtig dygtig. her er link. Kram herfra https://nutrimenta.simplero.com/mailings/9AYDy4uLBr9EvPaJoz6d5BHz

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Hej Laura. Håber du har det bedre
    Jeg ved ikke om du kender til alternativ behandling, men der er mange der mener at de har ændret deres stofskifte på den måde. Jeg ved at Umahro Cadogan hjælper folk med stofskifte og kan hjælpe ved kostomlægning.. der er alternativer til medicin. Har selv fået lykkepiller – det er lidt noget andet men der er så mange bivirkninger, så jeg har valgt at tage imod alternativ behandling. Held og lykke med det. Kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      Hej Kirsten

      Tak for tippet.. Jeg starter lige med at tage på hospitalet i næste uge og hører hvad de siger derinde.. Lige nu er jeg FULDSTÆNDIG blank og aner absolut intet. Jeg tjekker dg lige ham Umahro ud 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg lider ikke af samme sygdom som dig, men jeg skal selv være indstillet på at tage medicin resten af mit liv. Jeg har en kronisk tarmsygdom og blev ramt af blodpropper i hjernen i januar, så jeg er på blodfortyndende medicin i øjeblikket, og som jeg muligvis skal tage resten af mit liv, fordi der med tarmsygdommen følger en øget risiko for blodpropper. For mig er det ikke så meget det at tage medicin hver dag, der påvirker mig, men bivirkningerne/forholdsreglerne (som kan virke trivielle for nogen). Jeg må f.eks. ikke spise tang (farvel, sushi) eller drikke mere end tre genstande på en dag (farvel, brandert), og så er jeg begyndt at fælde helt vildt meget (farvel, hår). Jeg er selvfølgelig glad for, at blodpropperne næsten er væk, og at jeg har meget få mén, men følelsen af at være syg forsvinder nok aldrig. Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, det hele løser sig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      Puuuha.. Hvor er det bare træls for dig. Jeg krydser virkelig fingre for at du snart får det bedre. Er der slet ikke noget at gøre ift bivirkningerne?

      Jeg er også skide hamrende bange for de bivirkninger, da det er noget kradsbørstigt medicin og nogle kradsbørstige bivirkninger. Jeg har haft lidt bivirkninger – håber bare det er overstået nu.. Men det inder jeg vel ud af så snart jeg kommer på hospitalet.

      Jeg ønsker ligeledes dig alt det bedste og håber du får en god sommer trods omstændighederne.

      <3v- LAU

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Jeg starter på ny medicin i morgen, så fremover skal jeg ikke bekymre mig om de forholdsregler og bivirkninger, som jeg nævnte. Jeg håber, dine bivirkninger forbliver minimale, så du ikke allerede gå og føle dig endnu mere syg ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg er desværre i samme situation pt, “it sucks” men jeg har så bare for lavt stofskifte, så jeg har ingen energi, mange ekstra hjerteslag, og jeg har absolut ikke overskud til andet end at ligge i min seng. så der er blodprøver på vej til Tyskland, da de ved mere, skal så bare vente en hel mdr på svar :-(! BTW der er noget der hedder stofskiftesupport (en gruppe på Facebook) den er virkelig god til råd osv.

    VH Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      FUCK.. Stakkels dig altså. Sygt at de ikke bare kan undersøge dit blod i DK.. Åhhh..

      Jeg håber snart du får besked.

      Jeg har meldt mig ind i gruppen nu og skal til at læse amok. 1000 tak for tippet og held lykke med alt.

      Knus fra Lau

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    <3 <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min designertaske er blevet stjålet