VLOG: surprise morgenmad

SYGDOMSSTATUS: DIAGNOSEN

Så kom den dag, jeg har ventet på i 2 uger. Diagnose-dagen. Jeg var faktisk lidt nervøs i morges. Så nervøs, at jeg kom til at vrisse en del af Robs. Pisse synd for ham – jeg kunne bare ikke styre det. Jeg sagde dog undskyld bagefter.

Jeg kom ind på Medicinsk Endokrinologisk Ambulatorium og blev ført videre til en rigtig sød og lidt yngre læge ved navn Signe. Hun startede med at spørge ind til min sygehistorik, familiehistorik og basisviden om mig. Det er åbenbart vigtigt, at vide hvilke slags sygdomme resten af familien bærer rundt på. Her kan der nævnes hudkræft, lupus og psoriasis. Alle sammen noget med antistoffer. Kan ikke huske hvad hun sagde helt præcist. Det er meget indviklet alt det der – you know 😉

MEN anyway. Jeg har den sygdom der hedder Graves. Helt basalt betyder det at min skjoldbruskirtel er forstørret og producerer alt for meget stofskiftehormon, der gør at min krop spasser helt ud. Mit immunsystem tror at skjoldbruskkirtlen er syg, og angriber den. Så i stedet for at helbrede skjoldbruskkirtlen, får antistofferne skjoldbruskkirtlen til at producere for mange hormoner. De 2 slås derfor om at vinde, hvilket forårsager for højt stofskifte. Det føles jo for helvede som om, at jeg har løbet et helt marathon hver evig eneste dag.

Heldigvis sagde lægen, at jeg reagerer rigtig flot på medicinen og jeg skal derfor allerede nu trappe lidt ned, så jeg ikke risikerer at få for lavt stofskifte. Planen er nu at tage medicin, regelmæssige konsultationer, blodprøver m.m de næste 18(!) måneder. Pheeew. Det er satma langsigtet. Det er slut med cigaretter (jeg kan risikere at få udestående øjne – haha – og det skal jeg altså ikke have) og jeg kan ikke blive gravid. De næste 18 måneder i hvert fald. Hvis Robs og jeg gerne vil igang, så kræver det, at skal jeg have opereret den der latterlige skjoldbruskirtel ud. Meeen én ting af gangen gurls!

Efter 18 måneder kan jeg være heldig at sygdommen “brænder ud” af sig selv eller at jeg skal blive ved med at tage medicin eller operation. Det er lidt uvist. Såååå. Ja. Det er vel bare som det er. Jeg tager i hvert fald ja-hatten på, krydser fingre og tror på, at det nok skal blive godt igen.

I det mindste har jeg en pisse pæn taske og jeg må træne igen #heeeeejfakesnaptchat #isbaaack 😉

bcd35e4f-7489-45a4-ae23-2c00842b3484f6bc141d-a0e9-44e5-b1ae-fe0c90f809522cee9c99-fc6e-42d4-a492-42890cc94109Kjole fra Six Ames 999 kr HER, Hoddie fra FuckArtmakeTees 599 kr HER, Sneakers fra Nike 525 kr (udsalg) HER, Sokker fra Ganni 60 kr HER, Jakke fra Weekday 500 kr HER

<3 – LAU

   

13 kommentarer

  • K

    Dit outfit er til gengæld on point hvis det kan trøste lidt!
    Og det skal nok gå det hele. Jeg syntes at det væreste med sygdom er uvisheden. Jeg gik i flere år og havde periodevis ondt i maven. For et år siden fik jeg så en diagnose som viste sig at være en kronisk tarm-sygdom (lækkert, ikke?) men i det sidste år hvor jeg har været inde i sygehus-systemet og er blevet behandlet har jeg ikke mærket meget til det og det er virkelig betryggende at vide at man er i gode hænder. Så held og lykke med det og ro på, det skal nok gå 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Tanker fra mig til søde dig, håber snart du får lidt mere medvind!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina Martin

    Hej!
    Hvis det kan trøste dig så er stofskiftesygdomme slet ikke så slemt. Det er 2 år siden jeg fik min konstateret og skulle også i behandlinger være stabil før vi kunne blive gravide. De holder heldigvis rigtig godt øje med en undervejs med jævne blodprøvekontroller 🙂 Når først man er i behandling og ligger stabilt så mærker man absolut intet til det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Laura, bare rolig, det bliver ikke en sygdom der fylder alt for meget i dit liv. Jeg fik opereret halvdelen af min skjoldbugskirtel ud, da jeg var 10 år, og har taget medicin og gået til kontrol siden da. Jeg er nu 27 år og de sidste mange år har jeg kun gået til konsultation 1 gang om året, og pillerne kan du bare tage fast sammen med vitaminer om morgenen – så virker det ikke så megrt som et klinisk morgenritual 😉
    Held og lykke med det! Håber det kommer til at køre smurt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Tillykke(… hvis det ikke er upassende) med at du har fået diagnosen! Det er da til at forholde sig til 🙂 Men øv, at du skulle ud i det her forløb. God bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Jeg er ikke en fast læser (følger dog med på Insta!), men eftersom jeg læser medicin, er dette et emne, der interesserer mig en hel del. Det er tankevækkende at høre, hvordan du oplever at være ramt af Graves – det er noget, vi er blevet undervist en del i på studiet, men det er godt nok anderledes at få en ny vinkel på det! Jeg ønsker dig rigtig god bedring og krydser fingre for, du ikke skal døje med det alt for længe <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      Hej Karoline,

      Hvis du kunne prøve, at have det én dag som jeg har det i kroppen, så ville du kunne forstå. Mine tal har være rigtig rigtig høje og lave så det er ikke sikkert at andre har det sådan her (TSH: under 0,01, T4: 214, T4 frit: 100, T3: 10 , T3 frit: 50 og TRAB: 9.4 – hvis det siger dig noget). Det føles som om der render tissemyrer under min hud konstant, fordi alt er i gang på én og samme tid.

      Og tak. Jeg håber heller ikke det skal vare ved <3 <3

      Knus fra LAU

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline

      Det lyder virkelig ubehageligt 😱 Meget lavt TSH og så højt T3 og -4 indikerer i hvert fald, at din skjoldbruskkirtel går bananas! Jeg havde faktisk godt lagt mærke til, at det var som om, du har seg mere “livløs” ud i øjenene (måske pga. manglende nattesøvn?) – det er godt, der bliver taget hånd om det nu ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Du er mega skøn og sej – det synes jeg bare lige du skulle have med på vejen! ☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VLOG: surprise morgenmad