18 flotte kjoler til bryllup

SYGDOMSSTATUS: hospitalet i dag

Hej venner,

jeg har været på hospitalet i dag til de undersøgelser, jeg har fortalt en del om på det sidste. Jeg har glædet mig rigtig rigtig meget til at komme i dag, så jeg kan begynde at få nogle svar på det her roderi. Det er noget rigtig rod oppe i mit hovede pt. Jeg føler mig SÅ magtesløs og det bryder jeg mig virkelig ikke om. Jeg kan godt lide at være 2 skridt foran og hele tiden have styr på situationen. Men det har jeg bare ikke lige nu. Det får jeg forhåbentlig på onsdag, hvor jeg skal have svar på alle mine prøver.

I dag har jeg fået taget blodprøver. Det er jeg blevet helt prof til efter alle de blodprøver jeg har fået taget henover den sidste uges tid. Man kan åbenbart kun måle det man nu skal måle ifm for højt stofskifte via blodet. Jeg har fået lavet ultralyd på halsen – ligesom når man er gravid. Det der kolde slimvæske I ved og en “dut” man kører rundt på huden for at se hvad der sker derinde. Det så seriøst mærkeligt ud. Lægen var også meget overrasket over, hvor meget aktivitet der var i min hals. Normalt er der ikke specielt meget blod der strømmer igennem. Hos mig kunne vi næsten ikke se kirtlen for bare blod.

Billederne blev vist i grå, så bare rolig – det så slet ikke så drabeligt ud.

Før denne ultralydsskanning, var jeg gennem en undersøgelse ved navn thyroideaskinitigrafi. Jeg troede jeg skulle dø, da jeg så indkaldelsen til hospitalet og navnet på denne undersøgelse. Jeg forestillede mig en undersøgelse med slanger ned og rundt og op. Men det skulle vise sig ikke at være så slemt. Jeg fik sprøjtet noget radioaktivt stof ind i armen og skulle vente i 20 minutters tid, før det havde bevæget sig rundt i kroppen. Derefter blev jeg lagt på en seng for at få taget billeder med et gammakamera. Jeg skulle lægge helt stille i 20 minutter. Det var svært, da min søster sad ved siden af og fortalte røverhistorier. Hun var min lille hjælper i dag. Fandma dejligt at have hende med 🙂

img_3854img_3857img_3862

Lægen sagde i dag, at det tyder meget på, at jeg har den sygdom der hedder Graves. Han kunne dog ikke være helt sikker endnu. Jeg må derfor væbne mig med tålmodighed og vente til onsdag. Er der nogen a f jer der har eller kender nogen der har Graves?

Jeg giver lyd onsdag.

<3 – LAU

   

9 kommentarer

  • Stine

    Kære Laura
    Jeg kommer fra en hel familie med stofskiftesygdomme – både for højt og for lavt – og jeg har selv været igennem samme forløb som dig, fordi jeg fandt en stor knude i min skjoldbruskkirtel. Det er ikke spor sjovt at skulle igennem et sådan forløb, men alle i min familie, der lider af stofskiftesygdomme, medicineres og lever fint med det. Jeg fik selv opereret højre side af skjoldbruskkirtlen væk i september, fordi knuden blev ved med at vokse, og mit stofskifte er helt normalt efter. Håber, at det kan opmuntre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg mener, min mor har graves.Der er vist noget med at visse madtyper bør undgås, men kan ikke lige huske det. 🙂 Det hjalp hendes gener i al fald.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Jeg skrev også på dit første indlæg, hvor du fortalte om din sygdom.
    Jeg har også sygdommen Graves. Det er surt at have en sygdom man aldrig rigtig kan få til at forsvinde helt. Men man lærer så småt at leve med det og ikke mindst at lytte til sin krop 🙂 Jeg er meget imponeret over den energi du udviser via sociale medier, mega sejt. Men bliv nu ikke alt for forskrækket, hvis endokrinologen på onsdag beder dig om at skrue lidt ned for energiniveauet. Jeg blev seriøst sat på plads første gang jeg mødte lægen. Men to uger med høj dosis medicin og stikket trukket havde en vildt god effekt. 6 uger efter behandlingsstart rejste jeg på en 7 ugers aktiv rejse til Peru ☺️
    At det så har været lidt op og ned siden er en anden sag 😏
    Kender ikke selv andre med sygdommen, så det er MEGET rart at læse dine indlæg om emnet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg krydser fingrer for dig og hele forløbet!
    Jeg har selv lige været igennem samme tur- lægen mente dog jeg led af Struma, ikke Graves, men fik for en uge siden svar fra sygehuset som lød, at mit stofskifte (og skjoldbruskkirtel) igen var helt normalt! 🙂

    Forhåbentligt får du samme besked – og ellers skulle behandlingen for stofskiftesygdomme være super god! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      Åååh hvor er du heldig. Jeg håber jeg ender med samme resultat som dig. Altså at det bare løber ud 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Graves har jeg ikke noget kendskab til, men hold nu op du ser godt ud på det sidste billede!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Nygaard

    Hvor er det sejt at du har lyst til og mod på at fortælle om dette følsomme emne, mens det står på! Jeg håber der kommer en afklaring snart, uvisheden må næsten være det værste. Al mulig held og lykke din vej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      Hej Line

      Der kommer forhåbentlig svar i morgen. tak for din besked <3

      Knus fra Laura

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

18 flotte kjoler til bryllup