Bedste venner er guld værd

2 måneder senere: update på min sygdom

5ba3aa7d-6b90-4a06-b351-066a26ab3e57Bluse fra Maché (desværre ikke online)

Nå venner. Der er gået noget tid siden jeg sidst har plapret løs om mit stofskifte, så jeg tænker jeg lige vil give jer en update herpå.

Læs 1. blogindlæg om min sygdom HER

Læs 2. blogindlæg om min sygdom HER

Læs 3. blogindlæg om min sygdom HER

Læs 4. blogindlæg om min sygdom HER

Alt går faktisk rigtig, rigtig godt. Jeg får taget blodprøver hveranden uge og min læge ringer hveranden uge og følger op. Det er mere eller mindre blevet en rutine. En ikke så hyggelig rutine. Det er lidt ligesom da man var lille og ikke kunne lide at få børstet tænder. Man vænner sig til det med tiden – håber jeg 😉

Jeg har kun været forbi lægen fysisk én gang efter selve diagnosen blev stillet, da vi kun mødes én gang om måneden cirka. Jeg har en aftale med lægen i næste uge og jeg er sgu en lille smule nervøs. Over hvad ved jeg ikke – hun vil jo bare hjælpe mig. Men det der med at mødes ansigt til ansigt, virker en smule intimiderende. Som om det ikke er nok at vi taler over telefonen. Er der mon noget nyt hun vil fortælle mig?!

Hun er sgu sød nok. Hun ringer og følger op og forklarer mig tingene på en meget pædagogisk måde hver gang, da jeg går i totalt spørge-jørgen-mode. Jeg er naturligvis meget interesseret i at finde ud af hvornår jeg (forhåbentlig) bliver 100% rask og jeg stiller en masse andre – garanteret helt hen i vejret – spørgsmål hver gang hun ringer.

Lige nu ser mine tal ok ud. Der er ét af tallene der er mere eller mindre stabiliseret. Så mangler vi bare resten (og der er vist et par stykker der stadig er ude af funktion). Hun startede med at fortælle mig, at der ville gå 2 års tid før jeg var “kureret” (føj det lyder søgt). OG det kommer der nok også til. Min skjoldbruskirtel vil ikke rigtig reagere på medicinen, så det er bare at vente, regulere dosis på medicinen, vente, regulere, vente, vente, vente og regulere. Sååååå ja. Laaaaaang proces.

I det mindste er mine hænder og ben holdt helt op med at ryste. JEG KAN LØBE IGEN (wuuuhuuuu). Jeg sover om natten og jeg har ikke svedeture på samme måde. Jeg kan dog mærke at jeg stadigvæk er træt og har brug for Laura-tid i tide og utide. Jeg har behov for at trække stikket for at kunne være social på andre tidspunkter. Det lyder fucked, men det er nu engang sådan det er.

Det ville også være underligt hvis ALT gik i sig selv efter er par måneder (på medicin) når de forskellige dingenoter inden i mig, stadigvæk ikke virker. Min læge forklarer det således, at den del af hjernen der sender beskeder ned til min skjoldbruskirtel (hypofysen) er chefen. Chefen sender normalt beskeder til kirtlen om hvilke stoffer den skal sprede i kroppen for at være i balance. MEN chefen er taget på en laaaaaaang ferie og derfor danser musene på bordet. Altså min skjoldbruskirtel fucker helt op og sender ALT for meget af det hele afsted, der gør, at min krop nærmest er på speed hele døgnet rundt. Sygt ing?

Alt i alt. Jeg har det godt og er fortrøstningsfuld. Jeg kan jo for fanden løbe igen 🙂

<3 – LAU

 

 

   

8 kommentarer

  • Åh, hvor er det træls for dig. Det, med at få konstateret en kronisk sygdom, er altså dødens pølse.

    Mit stofskifte er for lavt. Kan intet, fryser konstant, hår falder af, er hævet og puffy at se på og tager bare på og på og på.

    Skal vi bytte ? Bare lidt, så vi kan få lidt balance i det hver især? 😉

    Håber du har en god læge og ellers husk at blive sendt videre til en endokrinolog. Stofskiftesygdomme kan virkelig fucke med ens velbefindende og praktiserende læger ved ikke supermeget om området, desværre.

    God bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      Jeg tror heller du ønsker at få noget at mit. Du er på speed 12 timer om dagen – eller det føles som om. Resten af døgnet er du udkørt fordi du har brændt ALT dit krudt af..

      Det værste med de her sygdomme er jo bare at de aldrig forsvinder. Røv og lorte nøgler.
      Jeg er ked at høre om dig og dit. Men vi må jo få det bedste ud af det og bare se fremad ing? 🙂

      Jeg har heldigvis min egen søde endokrinolog, som jeg faktisk skal mødes med i morgen. Glæder mig faktisk lidt nu.

      Tak for din besked og god bedring.

      <3 – LAU

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej Laura.
    Jeg har lige et spørgsmål, som intet har noget med indlægget at gøre.
    Spørgmålet lyder på, hvad den butik hed, som du besøgte i New York tidligere på året, hvor du fandt de famøse New Balance ret billigt? Jeg skal nemlig snart afsted, og vil rigtig gerne besøge det sted.
    Tak for en god blog og god ferie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      Hej Julie

      Den hedder Centery 21. KÆMPE butik. Du finder dem nede i deres skoafdeling.

      God tur 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Go’daw Lau,
    Sikke noget da! Jeg føæler virkelig med dig. Jeg er så pludselig havnet i den helt anden grøft og skal behandles for for lavt stofskifte, hvilket bestemt heller ikke er rart. Kan godt forstå du er glad for du må løbe igen og jeg vil egentlig bare sige at jeg synes du er sej og virkelig god til at se det gode i de små ting. De holder hovedet højt og tager livet oppe fra og ned. Sådan virker det i hvert fald og så mener jeg at du er langt. Hatten af for dit positive sind og din måde at gribe det an på. Er sikker på det går godt ved lægen og at din skjoldbugskirtel snart lige tager sig sammen og tager en seriøs slapper. Ha’ en skøn dag. Kram fra Kamilla i Aalborg :-*

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      DU er rigtig sød er du.

      Rigtig god bedring til dig. Jeg hvor hårdt det er.

      Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej!

    Jeg er en helt ny følger af dig og har derfor måtte læse lidt op 😉 Tænk at jeg ikke vidste, at du fandtes 😊

    Jeg har haft Graves i lidt over 13 år. Desværre mødte jeg ikke særlig kompetente læger den gang jeg blev syg. Jeg havde gået med sygdomme alt for længe og blev indlagt babuu babuu, der proppede de mig med, alt det medicin jeg kunne, hvilket resulterede i, at jeg fik ALT for lavt stofskifte og tog 30 kg på 😱 (Det er de 30 kg, der stadig ikke vil slippe min store krop). Jeg har fået radioaktiv jod behandling to gange. Jeg har også fået to sunde og raske drenge 😊 Jeg lever nu med for lavt stofskifte (men min sygdom kaldes stadig Graves), trods mit overvægt har jeg det godt idag. Jeg fik efter noget tid en læge, som vidste hvad det handlede om og som faktisk har fået mig gjort stabil.

    Det jeg egentlig bare vil sige er, at du skal være glad for, at du har dygtige og kompetente læge omkring dig. Og at man faktisk kan have et helt igennem fantastisk liv med lorte sygdomme. Og hey har Rob kunne holde dig ud igennem dette, kan han holde til alt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laulaubaubau

      Hej Anne

      Ej gud. Jeg synes jeg hører så mange skrækhistorier om netop disse sygdomme. Jeg har virkelig været heldig. Det gik så hurtigt med at få mig i behandling fra de fandt ud af det til jeg sad med pillerne i hånden.

      JEg skal min endokrinolog for første gang i morgen face-to-face og jeg glæder mig faktisk lidt nu. Bare lige for at få det hele forklaret igen og sådan 🙂

      Jeg ønsker dig rigtig god bedring og takker for din kommentar (og velkommen til forresten).

      <3 – LAU

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bedste venner er guld værd