Person laver regnskab

Nemme spare-tips til det nye år

Drømmer du om en lidt sundere økonomi i det nye år, hvor du ikke er nødt til at vende hver en krone og har råd til ferien med kæresten? Så skal du måske i gang med at tænke lidt kreativt, så det bliver nemmere for dig at holde en fast rytme med økonomien.

Det er blevet år 2019, og for nogle betyder det, at de har en masse nytårsfortsæt at leve op til. Nogle skal måske på slankekur, imens andre skal ud og finde sig et nyt job. Og så er der nogle, som gerne vil lave nogle ændringer, så økonomien bliver mere fornuftig og overskuelig.

Der findes som sådan ikke én rigtig måde at sikre den slags på. For nogle handler det måske om at nørde helt vildt inde på https://netspil.dk, hvor de specialiserer sig i eksempelvis poker, indtil de bliver så gode, at det kan blive en form for forretning. For andre skal der nogle lidt mere klassiske sparetips til.

Organiser din økonomi

Ofte kan en ændring i økonomien kræve en masse struktur. Måske har man ikke helt overblik over, hvor man egentlig lægger sine penge, og derfor kan det også være sværere at finde hoved og hale i, hvor man skal sætte ind. Derfor kan det være en fin start at skabe det fulde overblik ved at skrive alle udgifter ned i en plan.

Her kan man så begynde at kigge på, hvor man måske ville kunne skære fra. Måske bliver det en smule nemmere, så man faktisk ser, hvor man bruger rigtig mange penge, og hvor det ikke for alvor kan svare sig at begynde at reagere det store.

Skær overflødighed væk

Overflødighed er et vidt begreb, men de fleste har nok nogle ting, de egentlig ikke føler er så nødvendige, hvis de tænker sig lidt om. Vil man gerne kunne tage på ferie om sommeren, kan det være, at det ikke er så vigtigt, at man spiser ude to gange om ugen.

Generelt er madbudgettet et sted, hvor man ret hurtigt kan finde ud af, om man bruger for mange penge. Er man typen, som altid lige skal have en snack på vej hjem eller til noget, kan man måske have noget liggende derhjemme, som kan være et fint substitut for det.

Vær fortsat god ved dig selv

Selvom man skal skære fra, kommer det hurtigt til at hænge en langt ud af halsen, hvis man slet ikke gør noget godt for sig selv. Hvis man har brug for at spise rigtig god mad sommetider, skal man ikke helt skære det væk, fordi det koster nogle ekstra kroner.

I stedet kan man måske kigge på, hvordan man gør tingene. Er det muligt at købe lidt færre drinks i byen, når man alligevel har fået rigeligt at drikke hjemmefra? Og er det altid nødvendigt at købe takeaway dagen efter, når man måske godt kunne mande sig op til selv at lave lidt god mad? Den slags tanker er værd at give lidt tid.

About the Author: BauBauBau