Flammer

Grøn hygge indendørs og udendørs

Miljøbevidsthed er det nye sort. I disse år fylder mange forskellige former for miljøbevidsthed rigtig meget i danskernes bevidsthed, og i samme ombæring hersker der også et stort fokus på at udvikle metoder, hvorpå gammeldags hverdagspraksisser kan gøres mere miljørigtige.

Et eksempel herpå er måden, vi opvarmer vores hjem på. I denne artikel sætter vi fokus på biopejsen – den væghængte slags, som i rigtig mange hjem helt har erstattet den almindelige pejs.

Med en biopejs tager man højde for miljøet, samtidig med at man har mulighed for at opgradere sit hjem med et smukt og tidløst designobjekt. Læs med her og bliv meget klogere på den væghængte biopejs, idet vi besvarer tilbagevendende spørgsmål som, hvad kan den? Hvorfor er den populær? Hvor og i hvilke hjem kan den installeres?

Bio(ethanol)pejsen

… som er biopejsens fulde navn, kører på bioethanol, og det er en økologisk alkohol, som er afledt ved fermentering af planter – typisk sukkerrør, hvede eller majs. Allerede her vidner det om, at biopejsen virker i en mere naturlig cyklus, og hertil kommer det faktum, at bioethanol endda er CO2-neutralt.

Idet CO2 er noget af det, som vi skal passe allermest på at udlede, hvis vi vil passe på vores planet, så er løsninger som biopejsen særdeles kærkommen for de fleste. Det med at være miljøbevidst kan nogle gange virke uoverskueligt og meget uhåndterligt – hvilket det på sin vis også er.

Der er ingen korte følgevirkninger, hverken positive eller negative, uanset hvordan vi vælger at varme vores hjem op, og det kan være svært at skelne mellem miljørigtige og -forkerte hverdagsvalg.

En ting, som dog er let at forholde sig til for alle, er røg. Det er af manges overbevisning, at røg ikke hører til ret mange andre steder end omkring lejrbålet, og idet biopejsen modsat den almindelige pejs er helt og aldeles røg- og lugtfri, vil det alene være udslagsgivende for mange.

Åben ild og smukt design

Bøger og levende ildMed en biopejs som varmekilde i dit hjem får du alt det gode fra en almindelig pejs og mere til. Den åbne ild og hyggen, son kommer med en almindelig pejs, får du også ved biopejsen, og du får det endda som nævnt uden hverken lugt- eller røggener.

En anden af de ting, som også står højt på prioriteringslisten for mange danskere i dag, er skønhed og en unik, personlig indretning i hjemmet, og også her passer biopejsen som fod i hose. Markedet for biopejse er enormt, og der findes biopejse i alverdens former, størrelser, materialer og udtryk. Nogle af de mest populære modeller er de aflange biopejse, som med deres enkle og nogle gange minimalistiske udtryk nærmest fungerer som et kunstværk.

Dertil kommer de forskellige muligheder for montering; biopejse kan nemlig både monteres på væggen, som det handler om her, i loftet og på gulvet. Uanset hvordan dit hjem er indrettet, og hvordan dine ønsker er, kan du altså finde en løsning, som passer til dig, og idet der ikke skal tænkes over udluftning, bliver det helt og aldeles op til dig selv, hvor din nye biopejs skal installeres.

Forlæng ude-sæsonen

Er man vant til at bo i Danmark, ved man også, at den del af året hvor man kan sidde ude i nogenlunde temperaturer, er meget lille. Derfor søger mange muligheder for at forlænge ude-sæsonen, og hertil har man tidligere brugt terrassevarmere som den primære varmekilde.

Mange terrassevarmere kører på gas, hvilket ikke lige frem er godt for miljøet, og i den henseende skal det bemærkes, at nogle af markedets biopejsemodeller rent faktisk kan monteres udenfor. Ved at bruge en biopejs som varmekilde på terrassen eller i haven forlænger du tiden, hvori du kan sidde ude, og du får tilmed nogle hyggelige, autentiske flammer – modsat de blålige gasflammer i terrassevarmeren – at hvile blikket på.

Er du interesseret i, hvilken løsning der kunne være god til dig og dine behov, kan du med garanti finde en biopejs-forhandler i nærheden af dig. Her kan du få vejledning om emnet, ligesom du kan se udstillede modeller med egne øjne, så det bliver nemmere at forestille dig, hvordan det kunne se ud hjemme hos dig.

 

About the Author: BauBauBau